Historien Et indblik i
Vester Vedsted ligger, som en af de få byer ned langs sydvestkysten, meget tæt på vadehavet. Byen ligger i Danmarks største nationalpark Vadehavet, som er på UNESCOs liste over verdensarvliste. Nærheden til kyst og marsk suppleres med meget varierende natur rundt om byen med skov, plantage, granskov, enge og ikke mindst en vinmark fra Vester Vedsted Vingård.
Byen er hjemsted for Vadehavscenteret, som er i gang med en ambitiøs udbygning. Centret har udstillinger om vadehavet og udbyder ture i Vadehavet for grupper, lokale og turister i området.
Vester Vedsted har en åben struktur, hvor de grønne arealer skyder sig ind mellem de eksisterende gårde og huse. Byen har stadig en del velbevarede gårde og husmandssteder opført i traditionel vestjysk byggeskik. Den nye bydel er beliggende på nordsiden af bækken uden for det gamle landsbyområde.
Vester Vedsted Kirke med det blytækkede tårn, ligger på et værft i byens østlige del, er fra slutningen af 1100-tallet. Præstegården fra 1783, ligger på samme værft.
Der er er en Ungdomshøjskole i Vester Vedsted og en folkeskole og et kultur- og aktivitetscenter i Egebæk. Byen er en aktiv by med et forsamlingshus, som samlingssted for mange sport og sociale aktiviteter, som er beskrevet nærmere på denne hjemmeside.
Byen giver forbindelse til Mandø via Låningsvejen med bil eller en anderledes bustur med en traktorbus. Låningsvejen er en grusvej, der er hævet en lille halv meter over havbunden. Vejen er oprindelig tænkt til vedligeholdelsesarbejder af kysten og kystsikring, men i dag er den en offentlig vej. Det kan anbefales inden overkørsel, at orientere sig om Vadehavets vandstand.
Det er hændt, at enkelte turister uden at kende til ebbe og flod har kørt over den med grene afmærkede gamle ebbevej og er blevet overrasket af det pludselige højvande.
Historie
Navnet Vedsted kendes tilbage fra 1240, hvor byen benævnes Withstedt og i 1288, som Vitthæstæth. Betydningen af bynavnet er “skov” eller “bebyggelsessted i skoven”.
På en mark i nærheden af Okholm, fandt gårdejer Clement Mikkelsen i april 1859 en samling guldsmykker, lidt brudsølv og fire sølvmønter fra vikingetiden. Genstandene havde ligget 1-2 alen under overfladen. Samme år blev skattefundet forøget med flere guld- og sølvsager. I alt omfatter fundet to guldhalsringe, fem guldarmringe, et fragment af en guldkæde, to hængesmykker af guld med filigranornamentik, to guldbarrer, to sølvperler, lidt brudsølv og ti kufiske sølvmønter. Samlet vægt: 780 g, heraf ca. 750 g guld. Skatten er nedgravet i sidste halvdel af det 10. århundrede. fotos af guldsmykkerne
Låningsvejen fra Vester Vedsted til Mandø
Efter krigen i 1864 blev Vester Vedsted et grænsesogn, og i 1895 oprettedes en efterskole, som i nutiden har navnet “Ungdomshøjskolen ved Ribe”. Grænsedragningen er også baggrunden for, at Fløjdiget blev ført ind syd om landsbyen, hvor det er bevaret i dag. 1887. I nærheden af Vester Vedsted på grænsen mellem Tyskland og Danmark, blev der 1887 bygget to ens jernbanestationer som fik navnet Vedsted-Hviding station. Mellem de to stationsbygninger var grænsen markeret af et lavt smedejernsgitte. Efter Genforeningen 1920 mistede den store station sin berettigelse, og i 1923 blev de gamle stationsbygninger omdannet til Statshospitalet i Vester Vedsted, der også er blevet kaldt Psykiatrisk Hospital i Hviding og Amtssygehuset ved Ribe og fra 2007 Psykiatricenter Vest Ribe.
Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt flere kanonbunkere ved Vester Vedsted. Næsten alle bunkerne er også i nutiden i god stand, men de er ikke alle tilgængelige.
