Foreningerne i V. Vedsted og Sdr. Farup Læs om

VESTER VEDSTED LANDSBYFORENING

Foreningens formål er at arbejde for at bevare og videreudvikle Vester Vedsted landsbysamfund, dets miljø og den kultur, landsbyen repræsenterer. Dette søges gjort bl.a. gennem kontakter til offentlige myndigheder. Desuden bestræber foreningen sig på, at skabe forskellige aktiviteter af interesse for alle grupper beboere i landsbyen.

Den årlige generalforsamling afholdes i februar. Der er her mulighed for at fremkomme med forslag og idéer til kommende aktiviteter. Det fordrer opbakning og engagement, og derfor opfordrer bestyrelsen så mange som muligt til at møde frem.

Årskontingent: kr. 60,00 pr. husstand.

Vedtægter for Sdr. Farup Grande.

1. Grandelaugets navn er Sdr. Farup Grandelaug og dets hjemsted er formandens adresse.

2. Grandelagets formål er: at bibeholde Sdr. Farup som en hyggelig og aktiv lille landsby på kanten af Nationalpark Vadehavet. At bevare og fremme sammenhold og levevilkår for beboere i Sdr. Farup.

3. Som medlemmer kan optages beboere i Sdr. Farup. Endvidere kan medlemmer, som har boet i Sdr. Farup i 10 år, bevare medlems skabet. Det skal bemærkes, at man skal være fyldt 18 år for at have stemmeret.

4. Der afholdes mindst et årligt grande i februar måned. Derudover kan der afholdes Grande eller andre arrangementer, når panmændene ønsker dette. Grande skal indkaldes med mindst 8 dages varsel og er højeste myndighed.
Alle afgørelser træffes med simpelt stemmeflertal, medmindre vedtægterne kræver større majoritet Grande ledes af formanden og skal indeholde flg. Punkter:

a) Beretning om den forløbne periode
b) Forelæggelse at det reviderede regnskab.
c) Behandling af forslag fra panmændene eller medlemmer.
d) Valg
e) Eventuelt.

5. Grandelauget ledes af 3 panmænd, som vælges for 3 år ad gangen, idet en panmand afgår hvert år
Panmændene konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær.
Der føres protokol over panmændenes møder og over Grande.
Panmændene tager initiativ til forbedringer af forholdene i Sdr. Farup og repræsenterer Sdr. Farup overfor kommunen og andre offentlige myndigheder. Ligeledes varetager Panmændene samarbejdet med Vester Vedsted Landsbyforening.
Panmændene fastsætter det årlige kontingent, pt.t. kr. 100,00 pr. husstand.
Kassereren opkræver kontingent og fremlægger regnskabet, som er revideret af de på grande valgte 2 revisorer.

6. Vedtægter kan ændres af grande, når forslag herom er anført i indkaldelsen. Det sker i så fald med ¾ majoritet af de fremmødte medlemmers stemmer.

7. Grandelauget kan opløses, når 2 på hinanden følgende grander vedtager dette med ¾ af de fremmødtes stemmer.